top of page

Vinterhvid dværghamster

Små poter sætter også dybe spor

Dværghamstere ​er søde små kæledyr, som smelter hjertet hos de fleste. Vinterhvid dværghamster er af natur meget rolig, og er kendt for at lægge sig fladt i hånden og lade sig nusse af sin ejer. Den er derfor et godt kæledyr for børn og begyndere. Der er dog nogle ting, der er vigtige at være opmærksom på, hvis du overvejer at købe en dværghamster. 

Hamstere er solitære dyr, og kan derfor ikke gå flere sammen i et bur. Skal du have flere hamstere, skal du derfor have flere bure. En hamster = et bur, to hamstere = to bure. 

Hamstere er skumrings- og natteaktive dyr, og sover derfor det meste af dagen. Du skal derfor være indforstået med, at din hamster primært er vågen om aftenen/natten, og at den her løber i sit hjul, hvilket kan være forstyrrende fx på et børneværelse. Jeg anbefaler, at du undgår at vække din hamster mere end en gang om dagen, da du ellers forstyrrer dens søvn. Ofte vil hamsteren lære at vågne ved lyden af dig i rummet.

En vinterhvid dværghamster bliver i gennemsnit 1½-2 år gamle.  

Vinterhvid dværghamster findes i fire farvevarianter:

Billeder er venligst udlånt af Aros Hamsteropdræt.

bottom of page